Dialogmøde om ny Fritids- & Folkeoplysningspolitik
Har du lyst til at være med til at sætte rammer og retning for den nye Fritids- & Folkeoplysningspolitik i Faxe Kommune?
Vi inviterer til en workshop, hvor vi sammen kan skabe grundlaget for den nye politik.
Du har mulighed for at dele din viden og erfaring på området samt dine drømme og visioner. Til inspiration vil der være oplæg ved Ole Munch om fremtidens tendenser inden for folkeoplysning og fritid. Efter foredraget vil der være workshops med emnerne: målgrupper, yderområder, faciliteter, samarbejder og Folkeoplysnings-udvalgets opbygning.
- Dato: 6. maj kl. 19.00 – 21.00
- Sted: Mødelokalet Romanen, Haslev Bibliotek (Jernbanegade 62, 4690 Haslev)
- Facilitator af workshop: Ole Munch
Der vil blive serveret kaffe, the, sodavand, frugt, kage og lidt sødt undervejs.
Ole Munch er forfatter til Håndbogen i Folkeoplysningen og en erfaren rådgiver inden for folkeoplysning og foreningsudvikling og har gennem mange år arbejdet med at styrke det folkeoplysende område og hjælpe foreninger med at navigere i en tid med forandringer og nye muligheder. Ole Munch har et indgående kendskab til folkeoplysningspolitik og de tendenser, der former fremtiden for frivillige fællesskaber.
Tilmelding:
Tilmelding skal ske senest den 30. april. Hvis du er en del af en forening, så tilmelder du dig via foreningsportalen. Er du ikke en del af foreningslivets så kan du tilmelde dig til workshoppen her.
Vi glæder os til en inspirerende aften med spændende drøftelser og gode input!